Maveballon

Hvilken type maveballon finder der

Der findes forskellige vægttabssystemer baseret på en gastric ball (også kaldt gastric balloon eller på dansk gastrisk ballon/maveballon). Tre af de absolut bedste på markedet er Orbera, Medsil og Spatz. Vi anvender disse tre typer af gastric balloons, da vi gennem mange års erfaring ved, at de alle kan bidrage til et effektivt vægttab.

Indsættelse af maveballon

Hvordan indsættes en maveballon

Proceduren begynder med, at du får lokal bedøvende spray i halsen og afslappende intravenøs medicin. Efterfølgende vil sygeplejersken indsætte en plastikring mellem tænderne for at holde din mund åben og samtidig beskytte dine tænder. 

Herefter føres kikkerten gennem munden og ned i din mave. Dette er ikke smertefuldt, og du vil være i stand til at ånde uden problemer. 

Det kan være nødvendigt at blæse luft for at få bedre oversigt i din mave. Dette kan også give en underlig fornemmelse, og det kan give dig lyst til at bøvse. 

Ballonen nedføres i din mave og derefter oppustes den intragastriske ballon med saltvandsopløsning. Endelig vil skopet (kikkert) føres ind i maven en sidste gang for at dobbelttjekke om ballonen er i den rigtige position og korrekt oppumpet.

Du vil være i stand til at vende hjem inden for en time men du MÅ IKKE køre hverken bil eller motorcykel resten af dagen.

 

Når maveballon er blevet indsat

De første 3-7 dage efter en indsættelse af maveballon, kan du føle dig utilpas og have kvalme. Dette vil gå over specielt hvis du indtager den ordinerede medicin nøjagtigt efter vores vejledning. Det er vigtigt at tage medicinen forud for indtræden af kvalme.

Sammen med forundersøgelsen, vil du blive instrueret i kostomlægning og motion, som er afgørende for succesen af behandlingen og dit vægttab.

Hvordan fjernes en maveballon

Efter 6-12 måneder vil din maveballon blive fjernet endoskopisk i lokalbedøvelse. Forberedelsen kræver, at du skal være på flydende kost i 3 døgn forud for fjernelse af maveballon, hvoraf det sidste døgn kun må være på klare væsker, efterfulgt af fasten fra midnat. Efter fjernelsen, vil du blive udskrevet inden for en time.

Risici og komplikationer ved brug af maveballon

Alle behandlingsindgreb er forbundet med risiko for komplikationer. Selv om risikoen er meget lille og at der vil blive gjort alt for, at reducere eller forhindre disse. Blandt risiciene er:

  • Mavesår (kan forebygges ved indtagelse af mavesyremedicin).
  • Diarré eller forstoppelse (kan nemt behandles med forskelligt håndkøbsmedicin)
  • Lungebetændelse ( sker ret sjældent)
  • Sure opstød og halsbrand (kan forebygges med indtagelse af mavesyremedicin)
  • Punktering af maveballon og tarmobstruktion (sker meget sjældent og er kun beskrevet som enkelte tilfælde i litteraturen)

 

Vær opmærksom på, at ikke alle brugere vil kunne opnå samme resultater med en GastriBall® Maveballon.

maveballon komplikationer

Kontakt klinikken for en uforpligtende samtale

Som privatpatient kan vi sikre dig en hurtig undersøgelse og behandling, uden henvisning fra din egen læge.

Kontakt klinikken på info@vaegttabscenter.dk eller via vores kontakt formular.

Få et uforpligtende tilbud

Vi svarer indenfor 24timer